Vejledning til visitationsprocedure til Familieskolen

Vejen til en families forløb på Familieskolen kan være mangeartet, fra skolens personale, skoleleder, PPR-psykolog, familiens sagsbehandler åben rådgivning m.v.
Hvis et forløb på Familieskolen skønnes relevant kontaktes Familieskolen for at høre om ledige pladser og evt. forbesøg.

Er der tale om ansøgning til et forløb på Familieskolen er proceduren flg:

  1. Elevens skole/lærere udfylder visitationsskema for henvisning til Familieskolen.
    Det tilstræbes at eleven inden da har været på KUK møde.

  2. Visitationsskemaet sendes til Familieskolen.

  3. Familieskolen videresender skemaet til visitationsudvalget og hvis der søges om kompensation for evt. løntab, til familiens sagsbehandler.

  4. Ved ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste skal familien hurtigst muligt tage kontakt til sagsbehandler for videre behandling.

  5. Herefter indkalder Familieskolen til opstartsmøde med familien, elevens lærere og evt andre relevante fagpersoner, for at opstille mål for elevens/familiens forløb på Familieskolen.

  6. Familieskolen informerer PPR, sagsbehandler og Familiehuset om familiens opstart på Familieskolen